ANTAL: 0
0,00 DKK

OMBETRÆK SELV DINE SPISEBORDSSTOLE

Varenummer 20000-03 Tip en ven
OMBETRÆK SELV DINE SPISEBORDSSTOLE
0,00 DKK



Gratis vejledning - til privat brug!

Beskrivelse:

UDSKRIV PDF VEJLEDNING


Sådan ombetrækker du selv dine spisebordsstole!

1. Aftag (ABSOLUT OG UDEN UNDTAGELSER, ALTID;-) det gamle betræk, da det ellers uvægerligt vil komme til at lave "buler og klumper" under det nye betræk, når du strammer dette korrekt! Denne aftagning kan du vælge at udføre faglig korrekt, med udtagning af alle de gamle klammer, eller du kan "snyde" lidt og nøjes med at afskære det gamle betræk lidt udenfor klammerne og derefter lade de fleste af disse blive. Hjørnerne bør dog renses helt, da der ellers ikke vil være plads til det nye betræk her.

2. Den gamle skumpolstring bør nu vurderes nøje! Tryk med flad hånd på skummet, dels omkring midten af sædepladen, hvor det har været belastet mest og dels ved pladens bagkant, hvor det nok ikke har været særlig belastet. Hvis du nu er i mindste tvivl om, at du kan føle en forskel i skummets bæreevne, hvis der er synlige "rynker" i skummet eller hvis det i øvrigt er mere end ca. 8-10 år gammelt - SKIFT DET! - Det er en relativt lille omkostning nu og det er altså temmelig besværligt at gøre det om et par år, hvis du dropper det nu!

3. Hvis du derfor vurderer at udskiftning er nødvendig, afrives så meget som muligt af det gamle skum med fingrene og derefter skrabes evt. fastlimet skum af, med f.eks. en metalspartel med afrundede kanter.

4 Det nye skum afskæres, så det er for stort til pladen (ca. 3-4 cm. hele vejen rundt) og limes på træpladen med kontaktlim. Denne fås nu på spraydåse og det gør det meget let at få et jævnt lag på begge flader. Spray et tyndt lag lim på både skum og træplade, vent 1-2 minutter og tryk derefter skummet fast på pladen.

5. Nu afskæres det overskydende fra bagsiden/undersiden af sædet. Knivbladet føres langs træpladen med et skrå snit udefter, så det færdigskårne skum ligesom "læner" sig udover træpladen og derfor følger med ned over trækanten når stoffet senere monteres. For at sikre, at dette sket jævnt hele vejen rundt, kan skumkanten evt. limes ned på sædeplade-kanten. Sprøjt i så fald kontaktlim på den skrå skumflade og på trækanten, vent nogle minutter og "nap" skummet ned på kanten.

6. Hvis stoffet er f.eks. stribet, er det nødvendigt at udmåle og opmærke midten aftræpladen på både for- og bagkant, for senere at kunne montere stoffet så striberne sidder helt lige og nøjagtigt midt på sædet.

7. Læg nu stoffet med vrangen op på arbejdsbordet, anbring sædepladen centralt på stoffet og træk (ikke for hårdt) derefter midten af stoffet på forkanten, om på pladens bagside. Her fastgøres det med et "hæftesøm" slået halvt i, eller evt. med en hæfteklamme, som klammes skævt i træet, så den "stritter" op i den ene side og dermed senere er lettere at fjerne igen med f.eks. en bidetang. Nu trækkes stoffet til midten af pladens modsatte side og her hæftes tilsvarende med et søm eller en klamme.
Så strammes den ene side af forkanten skråt fremad og hæftes - og derefter den anden side og samme fremgangsmåde anvendes på sædets bagkant! Fortsæt nu med siderne på samme måde, men pas på ikke at stramme for meget i denne retning (på tværs) og dermed trække trådene, mønsteret eller striberne skæve.

8. Vend nu sædet om og foretag en kritisk vurdering af stoffets placering. Endnu er det jo ganske let at rette eventuelle skævheder i stoffets montering, da det kun drejer sig om, at fjerne et søm eller en klamme og isætte en ny!

9. Nu fjernes med bidetang eller knibtang, et hæftesøm /en hæfteklamme ad gangen og stoffet fastgøres endeligt - næsten indtil hjørnerne fra alle sider. Hvor langt fra hjørnet man stopper, afhænger af mange ting, men ca. 4-8 cm. vil, som hovedregel være passende. Som oftest har man sat en klamme eller to for meget, men de er jo heller ikke særligt svære at fjerne igen.

10. Det overskydende stof på begge sider af hjørnet, trækkes nu med et fast greb omkring hjørnet på en gang og fastgøres delvist med hæftning - eller færdigmontering, hvis det allerede nu bare sidder hvor det skal ;-)

11. Klip eller afskær med hobbykniv, det overskydende stof og afslut med f.eks. lærredstape, kunstlæderstrimmel eller lign. som afdækning af stofkanten, som ellers vil kunne "trevle", eller monter et stykke fibertex "bundstof" under sædet - det har ikke nogen særlig funktion, men det ser faktisk temmelig professionelt ud, hvis nogen skulle finde på at vende stolen om.

.


God fornøjelse med projektet :-)

13. Det flg. værktøj og materialer anbefales til opgaven:

Skumplade 20 mm. (f.eks. TM's 37 ell. 50 kg. koldskum )

Hobbykniv 

Spray-kontaktlim 

Polsterhammer + 12-13 mm. klipsøm til ophæftning 

Klammepistol til el eller luftklammer (denne kan evt. undværes. Stoffet skal så sømmes på med 6-9 mm. klip- eller kamsøm)

Lærredstape
kunstlæder-strimmel eller Fibertex

+ 1 stk. udtjent skruetrækker ell. lign. til at "løfte" klammerne med, eller hvis det skal være endnu nemmere, en klammeoptager.


Go' arbejdslyst :-)


Mvh. MICHAEL




Copyright : Michael Juhlin

Eftertryk ikke tilladt uden tilladelse!


Relaterede produkter:

-->


KONTAKT
TM-Materialer ApS
Eli Christensens Vej 13
7430 Ikast
Telefon: 86 56 00 00
kundeservice@tm-materialer.dk
CVR 31744156
VI TILBYDER
Ingen ekspeditionsgebyr
Hurtig levering
Stort udvalg
Billig fragt
BETALING
Klik her for vores mobilside